Kære Norion team,
I Truely teamet har vi gjort os mega umage for at sammensætte en unik gave der forhåbentlig både giver jer noget af nyde, inspirerer jer og giver jer noget at tænke over.
Julen nærmer sig, og det er tiden hvor vi får mulighed for at give - for Norion er det en mulighed for at vise hele teamet taknemmelighed, fejre jeres præstationer og ære dem der har arbejdet hårdt hele året. Men at give i julen kan også virke forkert fordi det bidraget til overforbrug og det kan overskygge vores glæde ved at give.
Derfor er denne firmajulegave ikke bare en gave til Norion teamet, det er også en måde at støtte ildsjæle, der arbejder for en mere bæredygtig og retfærdig verden. Når I nyder denne gave, kan I derfor med ro i maven vide at den direkte støtter virksomheder der arbejder for at have en positiv påvirkning på vores verden.
Lad os dykke ned i fantastiske historier og den forskel hvert produkt skaber. I gaven finder du:
Gløgmix fra Kandy Spices: Smagen af Sri Lanka perfekt balanceret til julegløggen
Kandy Spices er grundlagt af kokken David de Silva i 2016 og har en mission om at bevare Sri Lankas gastronomiske arv, samtidig med at de støtter lokale bønder. Krydderierne kommer fra små familie landbrug, der anvender det traditionelle Kandyan Forest Garden-system—en metode, der fremmer biodiversitet og mindsker miljøpåvirkningen.
Ved at samarbejde direkte med landmænd og eliminere mellemled sikrer Kandy Spices fair priser og gennemsigtighed i værdikæden.
Håndlavede gourmet flødeboller fra Mark Hermann Chocolate
Mark Hermann er en passioneret konditor og chocolatier med mange års erfaring i den søde verden. Med en baggrund som både bager og konditor har han arbejdet på nogle af Danmarks mest anerkendte Michelin-restauranter som Geranium, Nimb og Søllerød Kro, og han har været en del af det danske konditorlandshold i 5 år. Hans største passion er chokolade, og denne passion afspejles tydeligt i hans håndlavede flødeboller.
Mark har et stort fokus på bæredygtighed og alt hans chokolade kommer fra Original Bean, en af verdens mest ansvarlige chokolade producenter. Original Bean prioriterer økologi, etisk og fair handel og har store træplantningsprojekter for at fremme biodiversiteten.
Derudover er deres emballage til deres produkter lavet af Craddle to Craddel materiale.
Vaniljestænger, vaniljepulver og Danmarks bedste vaniljekranse fra Social Vanilla
Social Vanilla har en mission om at forandre vaniljeindustrien og gøre den mere ansvarlig overfor de mennesker der dyrker vanilje og den natur vaniljen dyrkes i.
Social Vanilla blev stiftet af Amie og Mikael i 2020 arbejder i dag direkte sammen med Verdens Skove om at støtte vaniljebønder og promovere skovlandbrug i Uganda. Social Vanilla betaler 25 % over den normale markedspris og målet er at den højeres pris, kombineret med diversifcering af bøndernes indtægtkilder vil skabe socialøkonomisk vækst lokalt og en forbedring af bøndernes levevilkår. Derudover er målet at øge biodiversiteten og bekæmpe skovrydning. Gennem blockchain-systemet Trace sikrer Social Vanilla fuld gennemsigtighed i deres værdikæde, så I præcist ved, hvor vaniljen kommer fra, og hvem der har produceret den.
Økologiske paranødder og macadamia fra Truely
Truely er en søster virksomhed til Social Vanilla, stiftet af Amie og Mikael med en mission om at gøre det nemt at handle mere ansvarligt. Truely har en bred vifte af produkter fra nødder og kaffe til småkager.
Macadamianødderne er produceret af Limbua der arbejder i Kenya og har fokus på at fremmer bæredygtig dyrkning af macadamianødder og at styrke landbrugssamfundet lokalt. Macadamiatræerne hjælper også med at forbedre jordkvaliteten og reducere CO2-udledning, hvilket gør dem til en miljømæssig gevinst. Paranødderne er produceret af Eximcruz der arbejder for at beskytte Amazonas regnskov ved at fremme bæredygtig produktion og høst af paranødder. Eximcruz støtter de lokale samfund, som traditionelt har indsamlet nødderne, og sikrer, at de modtager en fair pris for deres arbejde. Ved at bevare træerne, som paranødderne vokser på, bidrager projektet til at modvirke skovrydning og fremme biodiversitet. Initiativet skaber både økonomiske muligheder og miljøbeskyttelse, hvilket gør paranøddeproduktionen til et eksempel på, hvordan naturlige ressourcer kan udnyttes ansvarligt.
Aromatisk Etiopisk kaffe fra Impact Roasters
Grundlagt i 2015 af Daniel og Nidzara er Impact Roasters mere end blot en kaffeleverandør. Gennem direkte handelsrelationer med over 800 etiopiske landmandsfamilier sikrer de retfærdige priser og fremmer bæredygtigt, skyggedyrket kaffe. Deres tilgang rækker ud over handel; de investerer i projekter som adgang til rent vand, uddannelsesinitiativer og udvikling af unge.
Økologisk alkoholfri øl ANDERS fra BRØL
BRØL, baseret i København, er verdens eneste økologiske cirkulære bryggeri, der forvandler overskudsbrød til specialøl for at fremme bæredygtighed. Deres innovative tilgang genanvender usolgt brød og reducerer madspild, samtidig med at de skaber unikke og smagfulde øl. Som en certificeret B Corp er BRØL forpligtet til socialt og miljømæssigt ansvar og arbejder kontinuerligt for at gøre en positiv forskel for samfundet og planeten. Deres produktlinje inkluderer blandt andet ANDERS, en økologisk alkoholfri Pale Ale, brygget i samarbejde med Umut, hvor hver dåse indeholder cirka en skive opcyklet overskudsbrød. BRØL viser, hvordan innovativ brygning kan bidrage til en mere bæredygtig fremtid.
Efterlad en kommentar
Denne side er beskyttet af hCaptcha, og hCaptchas Politik om beskyttelse af persondata og Servicevilkår er gældende.